Leder af<b>POLITIKEN</b>

Nok

Lyt til artiklen

»VEDVARENDE SKOVDRIFT« lyder den smukke målsætning på hjemmesiden for Junckers Industrier A/S, som leverer parketgulve til hele verden. Som beskrevet i dagens avis har den britiske ngo Environmental Investigation Agency (EIA) gået træindustrien efter i målsætningen og afsløret, at Junckers Industrier A/S sammen med andre af verdens store træindustrivirksomheder vildleder forbrugerne ved at markedsføre sine parketgulve på et falsk grundlag. Det handler konkret om gulve lavet af den tropiske træsort merbau. EIA hævder blandt andet, at Junckers' malaysiske underleverandør handler med illegalt skovet træ og ikke kan redegøre for træets oprindelse og oven i købet, at Junckers presser leverandøren til at levere illegalt skovet træ. Junckers afviser at have presset sin leverandør, men vil nu »til bunds« i sagen. Det forstår man. Rapportens dokumentation vidner om en lovløs verden. DEN DANSKE træindustri har i løbet af de senere år vedvarende lovet at gøre alt for at undgå at handle med illegalt tømmer og at miljøcertificere det tropiske træ, så forbrugerne kan være sikre på, at de ikke bidrager til fortsatte skovødelæggelser, tvangsarbejde og brud på menneskerettighederne, fordi de gerne vil have et nyt gulv i stuen eller have skiftet havemøblerne ud. For blot få dage siden var det Dalhoff Larsen og Hornemann A/S, der meddelte, at man nu ville stramme op på etikken og begynde at markedsføre sig som »miljøduks«. Gang på gang viser det sig imidlertid, at der er langt fra markedsføring til virkelighed. Strategien synes at være, 'går den, så går den'. Og den går. På trods af både internationale og danske ngo'ers utrættelige arbejde på dette område er det stadig overladt til forbrugerne selv at undersøge, om deres gulve eller havemøbler er sømmet sammen af stjålet træ. Det er i praksis nærmest umuligt, eftersom hverken EU-regler eller dansk lovgivning forhindrer træindustrien i at importere ulovligt skovet træ. DER ER ikke længere nogen, tvivlen kan komme til gode, og derfor bør regeringen følge rapportens opfordring og indføre et importforbud i Danmark af stjålet træ og arbejde for, at det gælder i hele EU.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her