UNDERVISNINGSMINISTER Bertel Haarder (V) har udvist en for ham sjælden pragmatisme i debatten om de 14 københavnske skoleinspektører, der har omdøbt faget 'kristendomskundskab' til 'religion', fordi - som de selv siger - »det bedre vil afspejle undervisningens reelle indhold«, og at de i øvrigt ønsker »at komme samfundet i møde, hvor det er«. Bertel Haarder har overraskende nok, og til stor og voksende irritation for kulturkrigerne i Det Konservative Folkeparti, valgt at nedtone værdikampen og i stedet påpeget, at han er »mere optaget af indholdet«. I sig selv en ganske pudsig begrundelse, al den stund skoleinspektørerne jo netop henviser til, at undervisningen i praksis ikke længere tager »udgangspunkt i folkekirkens evangelisk-lutherske troslære« - som Statsamtet i København ellers indskærpede så sent som sidste år. Herfra kan vi kun være enige med Bertel Haarder: Indholdet er uden tvivl det vigtigste. For uanset hvad man end finder på at kalde faget officielt (og i praksis), er det vigtigste trods alt, at skolebørnene ikke udsættes for ensidig forkyndelse af det kristne budskab, men derimod lærer at forstå og at forholde sig kritisk til såvel kristendommen som andre store trosretninger. FOR SELVFØLGELIG skal danske skoleelever lære om kristendommens betydning for Europas historie og åndsliv, herunder også om kristendommens indflydelse på sagn og sæd i Danmark. Nøjagtig ligesom skoleelever også skal lære om andre indflydelsesrige religioner, ideologier og idéhistoriske strømninger. Uden en faktuel og historisk viden om religionernes indvirkning på samfundsudviklingen i forskellige tidsepoker vil danske skolebørn nemlig ikke være klædt på til at møde en verden, hvor religiøst vanvid desværre spiller en stadigt større rolle. Som i alle andre skolefag er det afgørende dog, at undervisningen giver eleverne både faktuel viden og kritisk distance. Uden en af delene kan den anden jo ikke bruges til noget fornuftigt. Selvfølgelig bør faget hedde religion og undervisningen afspejle navnet, så det også inviterer børn med en anden baggrund end den kristne indenfor. Skoleinspektørernes civile ulydighedsaktion er derfor et sundhedstegn; et tegn på, at den besynderlige danske konstruktion med at ophøje luthersk-evangelisk kristendom til en form for statsreligion er under nedbrydning.