KARAKTERSYSTEMER er i sagens natur vilkårlige. Hverken den nuværende 13-skala, den gamle ørstedskala eller den europæiske ECTS-skala rummer således en højere sandhed. De kunne alle have været indrettet helt anderledes; uden at danske skolebørn og studerende af dén grund havde været tabt på gulvet. I sig selv er den nye og helt særlige danske 12-skala, som VK-regeringen nu har beordret indført, derfor heller ikke noget stort fremskridt for menneskeheden. I bedste fald vil den efter nogle års indledende forvirring blive en lige så indgroet del af danskernes bevidsthed som celsiusskalaen og dollarkursen. I værste fald vil 12-skalaen videreføre nogle af de skavanker, der er indbygget i 13-skalaen, herunder ikke mindst at vi her i Danmark har et særegent karaktersystem, som ingen andre lande i verden bruger. Løsningen havde ellers været oplagt: Ved enkelt og ligetil at indføre den nye fælleseuropæiske ECTS-karakterskala (med A som den højeste karakter og Fx og F som de laveste dumpekarakterer) ville vi også her i Danmark have et letforståeligt karaktersystem, som ikke blot minder om andre landes, men som ville være nøjagtig det samme som i stadig flere EU-lande. ÅRSAGEN TIL, at vi ikke indfører ECTS-skalaen, er dog lige så banal, som den er dårlig. Præmissen for regeringens karakterkommission var desværre, at man skal kunne udregne et karaktergennemsnit. Og da det jo umiddelbart er vanskeligt at sige, hvad gennemsnittet af A+B+C+A+E er, ja, så har man valgt at 'konvertere' bogstaverne til syv talværdier - som for at øge forvirringen totalt ligger tæt på den gamle 13-skala. Dermed mener man at have kombineret det bedste fra to verdener. Men når man nu alligevel ryster posen, ville det have været mere fornuftigt at overveje, om det overhovedet giver mening at måle folk på gennemsnitsbetragtninger. For hvad er egentlig fordelen ved at reducere unges potentiale til gennemsnittet af deres højeste og laveste karakterer? Reelt set ingen. I stedet for karaktergennemsnit burde unge optages på deres ønskestudier på baggrund af ECTS-karakterer og nogle specifikke adgangskriterier, som de enkelte uddannelsesinstitutioner selv bør kunne udforme. 12-skalaen bør derfor kun være en overgangsordning; indtil vi også reformerer optagelsessystemet.