Små våben

Lyt til artiklen

DET ER masseødelæggelsesvåbnene, der tiltrækker sig den storpolitiske opmærksomhed. Til gengæld er det de små, lette håndvåben, der har folkelig appel. De er nemme at få fat i. De er nemme at betjene - og de koster ingenting, hvis man ser bort fra tabet af de 1.000 menneskeliv, de lette håndvåben er skyld i hver eneste dag. Det fremmeste håndvåben på markedet, Kalasjnikov'en - eller AK47-geværet - har fået en udbredelse, som selv dets opfinder, Mikhail Kalasjnikov, ikke havde drømt om, og som han nu fordømmer i en kampagne for strammere kontrol med små våben. I kampagnematerialet siger han, at han, når han ser alverdens banditter med en Kalasjnikov i hånden, spørger sig selv, hvordan i alverden de har fået fat i den. Svaret er enkelt. Den globale handel med små våben udgør en værdi på 4 mia. dollar om året, hvoraf den ene milliard menes at stamme fra ulovlig handel. verdens stater fat på en konference i FN i New York, der skal gøre status over de opnåede fremskridt i forhold til den handlingsplan, de vedtog i 2001, for at begrænse ulovlig handel og misbrug af håndvåben. Allerede ved konferencens start kan det konstateres, at selv i forhold til de uambitiøse mål, der blev sat i 2001, er fremskridtene yderst beskedne. Konferencen vil derfor efter al sandsynlighed slutte med at konstatere, at der i løbet af de sidste fem år er sket uendelig lidt, og at de næste fem år næppe vil føre forbedringer med sig. Et deprimerende budskab, som afspejler, at økonomiske og politiske interesser for lande som USA, Rusland og Kina står i vejen for en strammere kontrol med håndvåben. Når landene ikke engang kan blive enige om ikkebindende, bløde målsætninger, er der langt igen til effektive og forpligtende aftaler. finde et lyspunkt i elendigheden, er det, at der er en begyndende erkendelse af, at problemet med håndvåben ikke er et militærteknisk spørgsmål, men i høj grad et udviklingsspørgsmål, og at løsningerne derfor ikke kun skal søges i de fora, hvor staterne diskuterer og forhandler nedrustning. Selv om udviklingspolitikken ikke har en chance for at hamle op med våbenindustriens kyniske interesser, kan den i bedste fald give især unge mænd en alternativ indtægtskilde til Kalasjnikov'en og dermed begrænse efterspørgslen efter håndvåben. Så er vi i det mindste så langt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her