SKAL DER stå 'Whites only' på døren til københavnske klasseværelser? Ja, undskyld det provokerende spørgsmål. Men når Vesterbro Ny Skole helt frem til skolestart ville samle danske elever i 'hvide grupper' for at imødekomme krav fra etniske danskere, kan det ikke understreges kraftigt nok, hvad perspektiverne er. Det var derfor både nødvendigt og rigtigt, at skoleborgmesteren i går eftermiddags stoppede opdelingen. Initiativet blev besmykket med mange smukke ord om 'pragmatiske løsninger' og at 'målet helliger midlet'. Men det ændrer ikke ved, at det er apartheid og fuldkommen uacceptabelt. BETYDER DET så, at skolernes problemer skal ignoreres? Nej, langtfra. Ingen kan være i tvivl om, at opgaven med at integrere børn fra familier, hvor der ikke tales dansk, og hvor børn vokser op med en anden kultur, er en stor udfordring i folkeskolen. Men opgaven skal løses fagligt. En faglig løsning indebærer, at skolerne gøres attraktive for alle forældre. Det vil sige lavere klassekvotienter. Det vil sige flere timer med to lærere. Og det vil sige efteruddannelse af lærerne. Initiativer som allerede er i gang flere steder i landet. Og ja, det koster og er en opgave, som formentlig ikke kan løses indenfor de pressede budgetter i kommuner med mange indvandrere. Men når man tænker på hvor mange penge kuldsejlede uddannelsesforløb koster samfundet, må midlerne findes. Heldigvis er der eksempler på, at det kan lade sig gøre at vride skolerne ud af den negative spiral, der er en fare i socialt belastede boligkvarterer. EN FAGLIG og forsvarlig løsning indebærer også, at eleverne skal fordeles bedre mellem skoledistrikterne. Opdelingen i 'taber'- og 'vinder'-skoler er kun til fordel for eleverne i de attraktive skoler i storbyernes villaenklaver, hvor ejendomsmæglerne prisfastsætter goderne i velfærdssamfundets uddannelsestilbud. Den eneste forsvarlige måde, det kan ske på, er ved at teste alle børn sprogligt før skolestart og afhængigt af niveauet fordele børnene på skoler i området. Kun en så vidtrækkende løsning vil sikre, at skoler og klasser kan få en bedre sammensætning af stærke og svage elever, som rækker videre end til spørgsmålet om etnicitet. Det vil samtidig være en fremadrettet løsning på folkeskolens problemer, der - og det glemmes desværre alt for ofte i debatten om tosprogede - først og sidst er af faglig karakter.