MINISTRE OG medier har ikke sparet på panegyrikken i anledning af starten på Galathea 3-ekspeditionen. Forestillingen om danske forskere, der videbegærligt drager ud i verden for at gøre nye landvindinger i videnskabens tjeneste, fremmanes med store armbevægelser. Man skulle næsten tro, at vi befandt os i en helt anden tid. Dengang verdenskortet stadig rummede hvide pletter, og selv meget store bløddyr kunne være uopdagede. Galathea 3 er et godt initiativ, der tjener et værdigt formål: Det drejer sig om at skabe mere opmærksomhed om videnskaben - især den naturvidenskabelige - og dermed forhåbentlig inspirere nye generationer til at deltage i det store videnskabelige eventyr. Derfor bringer vi i dagens avis et helt tillæg om ekspeditionen, vi har skiftende medarbejdere med om bord, og vi vil via både papir og net løbende bidrage til at knytte bånd mellem skibet og interesserede i alle aldre. MEN DA sandheden er videnskabens højeste værdi, bør en anden sandhed om Galathea 3 dog noteres: At sejle ud i verden for at gøre videnskabelige opdagelser - oven i købet på tværs af en hel stribe videnskabelige discipliner - giver anno 2006 meget lidt mening. Forskning er i dag højt specialiseret, og verden er forbundet på måder, der for længst har reduceret det meste søfart til containertransport eller turisme. Selvfølgelig kan man tage prøver af havvand hist og pist, og opsøge diverse økologier. Men set fra den enkelte videnskabsmands synspunkt kunne det såmænd langt nemmere ske uden en månedlang sejltur. Det er da også de færreste om bord, der er med hele vejen. Det drejer sig om at reklamere ved at fascinere. Først da medier og politikere havde sikret penge, prestige og opmærksomhed, besluttede videnskaben sig for at lege med. I starten kunne de færreste se, hvad bindingen til en skibskahyt egentlig skulle gøre godt for. Efterhånden er det alligevel lykkedes at placere en stribe videnskabelige projekter i den flydende ramme. Et af de mere kreative forsøg på at skabe opmærksomhed om dansk videnskab er indledt. Vi deltager alle glade i den stort anlagte formidlingsopgave. Og efter i dag skal vi nok lade være med at minde om, at sejlturen i sig selv har meget lidt med videnskab og videnskabelighed i det 21. århundrede at gøre. Til gengæld emmer det af nostalgisk atmosfære. Og forhåbentlig får de ombordværende det sjovt. God vind.