TILLAD OS at starte med et citat fra en bacheloropgave på Ribe Sygeplejeskole: »Scheel kritiserer Habermas, idet den diskursive samtale i den interaktionelle sygeplejepraksis ikke kan stå alene, fordi diskursen fokuserer på sprogduelighed og bringer asymmetri ind i sygeplejerskepatientrelationen, hvorfor dialog må medtænkes i den praktiske diskurs«. Fik De den? Fraset det videnskabelige ordskvalder betyder det vel noget i retning af, at sygeplejersker ikke skal tale hen over hovedet på patienterne. Og det kan der jo nok være en fare for, når lixtallet ryger i vejret, og abstraktionerne flyver lavt. VIST ER det nemt at gøre sig munter over videnskabelige floskler, men citatet er illustrativt for det problem, sygeplejerskeuddannelsen har: Dele af undervisningen er kommet for langt væk fra de opgaver, som skal løses, når sidste eksamen er overstået. Den overdrevne akademisering giver problemer både under og efter uddannelsen. Mere end en tredjedel af en årgang på sygeplejeskolerne stopper før tid. Et skræmmende perspektiv i en situation, hvor der er 1.100 ubesatte stillinger på landets sygehuse. Og som både sygeplejersker og læger har påpeget, kan det også føre til problemer, når studiets formuleringer udsættes for neonlyset på hospitalsgangene. PROBLEMET ER ikke, som nogle kritiserer, at der er for meget teori. Selvfølgelig skal sygeplejersker kunne lægge en forbinding og give en indsprøjtning - men det kan nok læres, uden at selve uddannelsen skal laves om. Problemet er snarere, at det er den forkerte teori, som sygeplejestuderende i dag bruger tid på. Det er langtfra betryggende, at nogle sygeplejestuderende har mere undervisning i faget sociologi og antropologi end i sygdomslære. Og når sygeplejestuderende har lige så meget teoretisk undervisning i videnskabsteori og forskningsmetode som i læren om at udlevere medicin, må balancen siges at være forrykket. Ikke mindst i lyset af, hvor mange problemer med fejlmedicinering der i dag er i sundhedssektoren. Og ikke mindst i lyset af, at netop langtidsmedicinsk behandling er et af de områder, som i dag bliver mest stedmoderligt behandlet i hospitalssektoren. Det skal derfor hilses velkommen, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) og et folketingsflertal vil skabe bedre balance mellem teori og praksis.