Man kan mene adskilligt om krigen i Afghanistan, også om Danmarks deltagelse og fortsatte prioritering af en militær indsats frem for hjælp til social og økonomisk udvikling i det urfattige land. Men når Danmark først har sendt soldater i krig, må soldaterne kunne regne med, at budgetrod i København ikke skal begrænse deres chancer for at komme levende hjem. Derfor er det unægtelig ubehageligt, at forsvaret så tydeligt har svært ved at lægge et budget, som kan rumme de voksende omkostninger ved at være i krig.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
