Statens Kunstråd klager over, at det ikke kan få lov at støtte den nye, den skæve, den grænseoverskridende kunst.
LÆS ARTIKELStatens Kunstråd: Vi kan ikke støtte den nye kunst Og Rådet har bedt en anden statslig institution, Kulturpolitisk Forskningscenter ved Aarhus Universitet, om at producere en rapport, der understøtter klagen. Så skulle der være nogenlunde statsgaranti for, at alt udvikler sig til det bedre. »Bedre«, det vil sige væk fra den eksisterende opdeling af kunstarterne i fire hovedkategorier – scenekunst, litteratur, billedkunst og musik – og frem mod en idé om grænseløs kunst, der skal mødes med så mange »frie midler« som muligt – administreret af statslige udvalg, der står så frit som muligt. Men lyser der ikke en lille rød lampe, når »det statslige« og »det frie« smelter sammen i én og samme forestilling? At Statens Kunstråd ligesom Statens Kunstfond skal udvikle sig og opfange stadig nye kunstformer, det siger sig selv.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.