Siden regeringen med støtte fra et solidt flertal i Folketinget fremsatte forslag til ny lov om offentlighed i forvaltningen, er kritikken haglet ned, fordi forslaget på vigtige punkter begrænser offentlighedens mulighed for at kigge forvaltningen i kortene. Politikerne har forsvaret forslaget med, at der samlet set er flest punkter, hvor indsigten udvides. Det er rigtigt, at forslaget, der er blevet til efter års udvalgsarbejde, hvor også pressen har været repræsenteret, på nogle områder udvider offentlighedens indsigt. Det gælder især på lokalt niveau. Men det er desværre også rigtigt, at det forslag, de regeringsbærende partier har givet hinanden - et åbenbart fast - håndslag på, på vigtige punkter begrænser indsigten og derfor samlet er et skridt den forkerte vej. LÆS KRONIKDet bliver lettere at føre Folketinget bag lyset Det drejer sig om de daglige arbejdsvilkår for borgere og journalister, der vil have indblik i grundlaget for embedsværkets anbefalinger og regeringens beslutninger. Her lægger lovforslaget op til at friholde de dokumenter, der sendes fra underlagte styrelser og institutioner til ministerierne som led i betjeningen af ministeren.
Offentligheden skal med andre ord ikke længere have mulighed for at få adgang til den faglige rådgivning, ministeren har lagt til grund for sin politiske beslutning. Det er en væsentlig svækkelse af muligheden for selv at tage stilling med afsæt i den dokumentation, embedsmændene har udarbejdet. En forringelse af debattens vilkår. Spørgsmålet er, om forvaltningen skal tjene borgernes interesse eller stå eksklusivt til ministerens rådighed? Skadevirkningen vil kunne mærkes. LÆS OGSÅNy lov forhindrer afsløringer af muligt magtmisbrug Det er slemt nok, at pressen og dermed den offentlige debat får ringere vilkår, når vi ikke længere kan få kendskab til det saglige grundlag for beslutningerne. Endnu værre er det måske, at den opfattelse kan få lov til at brede sig i forvaltningen, at den er til for ministeren og ikke for os. Intet kunne være mere forkert. På Politikens høring forsvarede justitsministeren indskrænkningen med, at politikere har behov for at kunne drøfte beslutninger med ledende embedsmænd og 'trykprøve' forskellige forslag i fortrolighed. Men dette rimelige hensyn kan ikke forklare indskrænkningerne. Det kan kun hensynet til ministrenes bekvemmelighed og ulyst til at dele deres beslutningsgrundlag med borgerne. Ingen er tjent med en sådan udvikling. Lovforslaget bør justeres. Det kan nås endnu. Gør det.
