Mere end halvdelen af de jobs, som er skabt i Europa siden 2010, er tidsbegrænsede. Stadig flere klarer sig med løs- og projektansættelser, og det gælder også de bedst uddannede. Udviklingen er så markant, at en hel generation af unge europæere trods lange uddannelser ikke kan forvente nær samme jobsikkerhed som deres forældre og bedsteforældre. I USA er freelanceøkonomien for længst ’den nye normal’.
Udviklingen gør, sammen med boligprisernes himmelflugt, at den kombination af fastansættelse og egen bolig, som har været den hidtidige middelklassepræmie for at uddanne sig, også i et land som Danmark fortoner sig.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.