Hvis man lukker øjnene og lægger nakken tilbage, kan man forestille sig meget. Herinde i fantasiland kan alt faktisk lade sig gøre. Man kan holde balancen på en tobenet stol. Man kan blive rigere, selv om man arbejder mindre. Og man kan uden videre sætte udviklingen i stå og glemme alt om fremtidens udfordringer.
Det er denne kurs, Dansk Folkeparti mere eller mindre rendyrket har fulgt i sin økonomiske politik i mange år. Og det var desværre også den kurs, Socialdemokraterne slog ind på sidste år, da formand Mette Frederiksen råbte: Reformpause.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
