Det er et sundhedstegn fra tid til anden at diskutere, om der er blevet for langt mellem top og bund i samfundet. Men disse års debat om ’eliten’ handler desværre ofte om alt muligt andet. Som det er fremgået af sommerens serie her i avisen, kommer det ofte til at dreje sig om, at denne eller hin person eller gruppe opfører sig elitært. Som når Pia Kjærsgaard udtaler, at hun nok tilhører eliten, men skam ikke »opfører sig elitært«, det vil sige har »en hovskisnovski-facon at være på«.

Det er ifølge den socialdemokratiske mf’er Kaare Dybvad også ’elitært’ at tilhøre den såkaldte kreative klasse. I bogen ’De lærdes tyranni’ formulerer han sig, så man må forstå, at der eksisterer en dyb modsætning mellem den brede befolkning og ’de kreative’, der helt absurd anklages for at have drejet samfundsudviklingen i en retning, der gavner dem selv. Bare et kort kig i historiebøgerne viser, at dansk erhvervsliv siden 1990’erne vedvarende har advokeret for nødvendigheden af ’kreative, fleksible vidensarbejdere’.