Vi har set det politiske opbrud feje hen over hele Europa. De gamle magtpartier på midten taber. De populistiske holdningspartier på yderfløjene vinder. Mange havde ventet, at turen også nu var kommet til Danmark. Men nej. Tværtimod.
Efter gårsdagens valg kan vi fortælle resten af Europa historien om, at det fortsat er muligt at skabe folkelig opbakning til de partier, som både lokalt og nationalt vrages andre steder i Europa. Det er muligt at skabe folkelig opbakning bag de partier, der opbyggede den moderne velfærdsstat. Det er muligt at skabe politisk samling og samarbejde fremfor polarisering. Det er muligt at vinde valg på ansvarlighed fremfor protest.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


