Skandalerne i Trump-regeringen kommer med en sådan hyppighed og hast, at det kan være svært at bevare overblikket og skelne mellem bagateller og reelt skelsættende udviklinger.
Til den sidste centrale kategori hører imidlertid helt sikkert tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Mike Flynns indrømmelse fredag af at have løjet overfor FBI om sine samtaler med Ruslands ambassadør i tiden inden Donald Trumps indsættelse som præsident.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
