Dette er Europas stund. Det er blevet sagt mange gange gennem historien, men netop nu har det en særlig resonans. Med USA regeret af den impulsive og populistiske Donald Trump står EU på mange måder alene på den internationale scene, når det gælder om at forsvare menneskerettighederne og hele det regelbaserede internationale system.
Men EU selv er også udfordret på mange planer – af Storbritanniens ukloge beslutning om at melde sig ud, af de illiberale demokratiers fremmarch i det tidligere Østeuropa og af intern splid blandt medlemslandene.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

