Når den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i dag mødes med Donald Trumps nye sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, må man håbe, at han er lige så bramfri og hudløst kritisk over for sin vært, som den franske præsident præsident Emmanuel Macron var under sit besøg i USA i sidste uge.
Uden diplomatiske omsvøb forklarede Macron præsident Trump og de amerikanske politikere, at det er »meget vanvittigt«, hvis USA’s magthavere løbende ændrer holdning til centrale globale dagsordner og trækker sig ud af internationale aftaler, som forgængerne har forhandlet på plads.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.