Beklager. Der burde være vigtigere ting at beskæftige sig med end Donald Trumps hyperaktive tweeteri. Men når USA’s præsident helst udtrykker sig i ultrakorte tweets og tvinger verden til beskæftige sig med, om de er skrevet med småt eller stort, må et tweet, hvor præsidenten med versaler truer Iran med »konsekvenser, som sjældent er set værre i historien«, udløse alarm.
Irans præstestyre er i en vis forstand selv ude om sine internationale problemer. Ayatollah Khamenei har sat sine revolutionsgardister ind i det forbryderiske forsvar af Syriens diktator, Bashar al-Assad. Ayatollahen har også blandet sig i Iraks og Yemens interne konflikter.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.