Præsidentvalget i Brasilien blev et vredens valg.
Det blev et valg, hvor frustrationerne over økonomisk krise, udbredt korruption og en ubegribelig voldsspiral med over 60.000 mord om året var med til at sikre en sejr til den omstridte Jair Bolsonaro. Han bliver Brasiliens første højreradikale præsident siden landets overgang fra to årtiers militærdiktatur til demokrati i 1985.
Bolsonaro skriver sig ind i en voksende række af ubehagelige ledere, der har omsat sociale sammenbrud og politisk polarisering til egen magt: Filippinernes Rodrigo Duterte er en af dem. Ungarns Viktor Orban en anden. Tyrkiets præsident, Erdogan, en tredje. Og USA’s præsident, Trump, en fjerde.
Bevares, der er et stykke vej fra Donald Trump til både Rodrigo Duterte og nu Jair Bolsonaro, der i sin valgkamp har støttet både tortur og militærstyre og hånet homoseksualitet og liberale værdier.
jarl
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar