Spørgsmålet fra Michael Jacksons hitsingle ’Bad’ har den afdøde superstjernes fans gentaget siden udgivelsen i 1987: »Who’s bad?«.
Svaret lader desværre til at være Michael Jackson selv.
Dokumentaren ’Leaving Neverland’, hvori to mænd hævder at være blevet misbrugt seksuelt af Jackson, har skabt en bevægelse mod Jacksons arv. Nogle medier har bandlyst hans musik, og sagen skaber debat om, hvorvidt man kan adskille den anløbne kunstner og dennes værk. Kan et tilsmudset menneske skabe ren kunst?
Principperne er vanskelige at overholde i denne diskussion. Nægter man at støtte denne verdens dømte eller anklagede forbrydere, antisemitter, racister eller homofober, vil man skulle foretage markante indgreb i sin pladesamling, rydde hyldemeter af bøger og aldrig gense Polanskis ’Chinatown’. Selv John Lennons ’Imagine’ er produceret af en dømt morder og burde principielt dømmes ude, også selv om vi altså ikke opererer med utilgivelige forbrydelser i Danmark.
Skal vores kulturelle forbrug kun bestå af uplettede kunstneres værker, vil det kræve en grundig baglæns redigering. Den vil uafviseligt gribe ind i fortiden og med nutidens slettelak fjerne alt det, der giver os en forståelse for, hvor langt vi har bevæget os som samfund.
Norske NRK fjerner Michael Jackson fra spillelisterneI den praktiske virkelighed er det utopisk at tro, at man kan skille kunstneren fra værket, især når der er tale om ikoner som Michael Jackson, hvis skikkelse blev en del af en samlet myte med elementer af skøn musik og persontragedie.
Det medfører, at kulturforbruget bliver en aktiv støtteerklæring til de kunstnere, vi vælger, ligesom det betyder noget, om du køber økologiske koteletter eller lader være. Spotify og YouTube kan ikke mærke din afstandtagen til Jackson som person. Her tælles kun afspilningerne.
Men kunsten er mere perfekt end kunstneren, og den må aldrig blot opfattes som en simpel gengivelse af sin ophavsmand. Derfor er vores valg af bøger, film og musik ikke ligetil. Det er et individuelt samvittighedsspørgsmål, som ikke må gøres til genstand for udskamning, ligesom vi heller ikke højlydt dømmer andres varer på kassebåndet.
At lytte til Michael Jacksons musik kan derfor ikke kun forstås som en støtte til et depraveret menneske; det er også en erkendelse af, at det perfekte godt kan skabes af uperfekte mennesker. Den rummelighed må vi tilstå kunsten.
-----------------
Rettelse: Det fremgik af en tidligere version, at BBC skulle have bandlyst Michael Jacksons musik, men det er ikke tilfældet.
mzt
fortsæt med at læse
