Forestil dig følgende: Du flygter fra et land, fordi du frygter, at du vil blive dræbt eller mishandlet der. Landet er ledet af en præsident, der er eftersøgt for krigsforbrydelser, og som står i spidsen for et regime, der har dræbt titusindvis af sine egne borgere for at fastholde magten. Du kommer til et land, der nægter dig asyl, men dog lader dig og dine børn bo og leve i fred uden at tvangsudsende jer.
Men en dag kommer der så en indkaldelse til et møde. Her sidder repræsentanter for just det brutale voldsregime, som du er flygtet fra. Inviteret af værtslandet i et forsøg på at få dig og din familie tvangsudsendt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.