I sommervarmen sveder godt 950 kommende gymnasieelever i disse dage over optagelsesprøver til ingen verdens nytte. Eleverne har fået pæne karakterer, da de forlod 9. klasse, og er erklæret parat til at gå i gymnasiet.
De har siden brugt et år på en eksamensfri efterskole. Alligevel skal de et år efter bestå en optagelsesprøve for at komme ind på samme gymnasium, som de kunne være vadet lige ind på, hvis ikke de havde valgt at bruge et ekstra år.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.