De amerikanske demokraters grønne superstjerne, Alexandria Ocasio-Cortez, greb tilbage i historien og til sit politiske idol, Franklin D. Roosevelt, da hun fredag holdt en af hovedtalerne ved det globale C40-borgmestermøde i København. Ligesom Roosevelt gjorde det ved sin tiltrædelse som præsident i 1933, talte Ocasio-Cortez om behovet for politisk lederskab, når verden er i alvorlig krise. I 30’erne en økonomisk krise, i dag en klimakrise. Roosevelt skabtenew deal, Ocasio-Cortez taler om en green new deal.
»At løse klimakrisen er ikke længere primært et videnskabeligt spørgsmål, det er politisk«, sagde hun og så ingen gylden mellemvej: Enten tager vi videnskaben og klimaproblemet alvorligt, eller også gør vi det ikke.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.