Store folkemasser demonstrerer i Libanon, Sudan, Irak, nogle dage også i Algeriet og – når de ser deres snit til det – i Egypten. De protesterer mod korruption. Mod misrøgt af deres samfund. Og mod magtmisbrug. De kræver mere velfærd, større frihed og troværdigt demokrati. Er et nyt arabisk forår ved at folde sig ud?
Det ville der i hvert fald være rigelig grund til. Og behovet for demokratisering og adgang til at stille magthavere til ansvar er ikke mindre i andre arabiske samfund, som er endnu hårdere undertrykt af kongefamilier som i Saudi-Arabien eller renlivede militære diktaturer som det syriske.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

