0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Folket stemte for frisind og talent i 'Vild med dans'. Sådan skal det være

Jakob og Silas sejr i Vild med dans er en milepæl.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Samfundsmæssige udviklinger minder ikke så lidt om pladetektonik. I det daglige bemærker man næsten ikke, at tingene flytter sig. Det sker umærkeligt mens hverdagen bruser afsted. Men pludselig er der så en markant rystelse, der gør det åbenbart, at tingene vitterligt har rykket sig enormt.

Et sådant ryk kom fredag aften, da skuespilleren Jakob Fauerby og danseren Silas Holst vandt finalen i tv-konkurrencen Vild med dans. Det er ikke bare en sensation i Danmark, at et par af samme køn vinder den ekstremt populære dansekonkurrence. Det er aldrig tidligere sket noget sted på kloden.

Det var første gang i programmets 16-årige danske historie, at et par af samme køn overhovedet deltog i den danske version af konkurrencen, og efter parrets imponerende nyfortolkning af den klassiske paso doble var Vild med dans-dommerne også synligt rørte.

»Jeg er så stolt af at bo i et land, hvor to mænd kan danse en finale«, sagde Marianne Eihilt. Det har både hun og vi andre al mulig grund til at være.

Det er en bedrift, at holdningen til seksualitet er blevet så fri, at en homoseksuel skuespiller kan vinde en populær dansekonkurrence med en anden mand. Symbolikken i sejren kunne vanskeligt være tydeligere.

Ganske vist er der gået mere end 80 år siden, at homoseksualitet blev lovligt herhjemme. Men det var først i 1989 at homoseksuelle fik lov til at indgå registeret partnerskab, og vi skulle helt frem til 2012 før par af samme køn fik lov at blive viet i kirken.

Tabuet mod homoseksuelle har holdt længe også i Danmark. Som eksempelvis forfatteren Leonora Christine Skov har beskevet i sin roman ’Den, der lever stille’ har det skabt splittelse og skam i familier helt op i vor tid.

Kaster man et blik ud i verden er kampen for lige ret for alle uanset seksualitet mildt sagt ikke vundet. Homoseksualitet er forbudt i over 70 lande og straffes med dødsstraf flere formørkede steder.

Alt det kan en imponerende dansesejr naturligvis ikke ændre eller rette op på med et slag. Men sejren i Vild med dans er et milepæl, en samfundsmæssigt blåstempling af, at der ikke er nogen som helst grund til at skjule sin seksualitet uanset hvem den er rette imod.

For hvem var det, der i sidste ende sendte Jakob og Silas hele vejen til tops? Det var seernes stemmer.

Folket stemte for frisind og talent. Sådan skal det være.

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden