Der er øjeblikke i historien, der bliver afgørende vendepunkter. Om USA’s missildrab på den iranske general Qassem Suleimani ender som et sådant, er det endnu for tidligt at sige.
Men ved at beordre den næstmægtigste mand i hele Iran dræbt har USA’s præsident, Donald Trump, begivet sig ud på en ekstremt farlig kurs. En, som kan få hele Mellemøsten til at eksplodere og føre til terror i Vesten.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.