Risikoen for, at nye vira, som mennesker ikke er modstandsdygtige over for, breder sig fra et fjernt land til resten af kloden, er et vilkår, vi må acceptere i globaliseringens æra.
Men den måde, de kinesiske myndigheder har optrådt på, er til gengæld uacceptabel. Når den ny coronavirus kunne brede sig fra Wuhan til samtlige kinesiske provinser og derefter til 25 andre lande end Kina, var det stærkt medvirkende, at man fra centralt hold lagde pres på de læger og lokale politikere i Wuhan, som tidligt forsøgte at skabe opmærksomhed om den mystiske nye smitte.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.