Danmark er ikke i krig. Men det er tæt på. Den undtagelsestilstand som regeringen onsdag sendte Danmark ind i er uden reelt sidestykke siden Anden Verdenskrig.
Landet lukkes reelt ned, når alle ikke-akutte operationer på hospitalerne suspenderes, uddannelsesinstitutioner, skoler, daginstitutioner lukkes i foreløbig to uger og alt ikke-essentielt offentligt personale sendes hjem.
Det er ekstremt vidtgående skridt og endnu mere vidtgående skridt kan følge i den kommende tid. Men regeringen skal roses for at handle både hurtigt og konsekvent. Corona-virussen er steget eksplosivt i de senere dage, hvor antallet smittede er tidoblet. Fortsætter udviklingen, kan følgerne meget hurtigt blive katastrofale.
Corona-virussen er en ny trussel, verden står overfor. Men alle erfaringer viser, at resolut og vidtgående aktion er den eneste vej frem i kampen mod en den smitte, ingen i denne verden i dag ved, hvordan hverken bekæmpes eller vil udvikle sig.
Statsminister Mette Frederiksen appellerede på pressemødet onsdag til, at vi passer på hinanden, ved ikke at være tæt på hinanden. Alle skal så vidt muligt bevæge sig så lidt som muligt i det offentlige rum. Var nogen i tvivl om krisens alvor, kan ingen været det længere.
Danmark møder nu sig selv i reelt risikoscenarie, som hverken politikere eller myndigheder i sagens natur kender udgangen på.
Men heldigvis har vi en regering og myndigheder, der holder et højt informationsniveau, og som desuden er åbne om, at vi som samfund står overfor en opgave, vi ikke på forhånd kender alle løsningerne på.
Den åbenhed og erkendelse er i sig selv være tryghedsskabende i en yderst utryg og urovækkende situation.
Når Mette Frederiksen siger, at de sunde og raske skal passe på sig selv for dermed at passe på de gamle, syge og svage, repeterer hun det solidariske velfærdssamfunds mest grundlæggende kernesætning. Men også en som rummer nøglen til at klare sig gennem Coronakrisen.
Både som individer og fællesskab er der tale om et kontroltab, som et gennemreguleret, rigt og generelt meget velfungerende samfund som det danske står med de bedst tænkelige muligheder for at håndtere.
Det er i krig og kriser, vi for alvor lærer os selv og hinanden at kende. Som samfund og fællesskab er vi godt rustet til den kommende tid. Let bliver det bestemt ikke. Men sammen kan vi komme igennem det.
cj
fortsæt med at læse
