Siden 11. marts har vi levet i en form for undtagelsestilstand i kampen mod den nye coronavirus. Men hvad gør den linde strøm af nye regler, retningslinjer, påbud og forbud egentlig ved os som borgere? Hvad vil denne periode betyde for vores begreb om den frie vilje, der gerne skal være styret af fornuften, men så sandelig også gerne forblive styret af os selv?
Skrækscenariet er, at vi bliver så vant til de løbende nationale tv-taler fra d’herrer og dame i Statsministeriet, at vi må se et pressemøde for at finde ud af, om vi kan invitere de nærmeste på kaffe i haven. At vi pludselig skal konsultere tv-lægen eller gense rigspolitichef Thorkild Fogdes seneste politiske bandbulle, før vi tør gå en tur med veninden, tale med naboen over hækken eller konversere med en anden forælder i en daginstitution – med behørig afstand.
