George Floyd blev 46 år. Den sorte amerikaner overlevede ikke mødet med den stat og det politi, der ellers netop er sat i verden for at passe på sine borgere.
I George Floyds tilfælde blev det hele vendt på hovedet i staten Minnesotas største by, Minneapolis: Mens en kollega holdt chokerede øjenvidner på afstand, trykkede en hvid politibetjent i henved ni minutter sit knæ mod George Floyds hals og kvalte langsomt livet ud af ham, mens han lå og tiggede om luft.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
