Bolden er sat i bevægelse for at sikre Danmarks deltagelse ved VM i Qatar næste år. Var der tale om et verdensmesterskab i hyklerisk tavshed, ville Danmark for længst have kvalificeret sig.
Sport er en politisk affære. Uanset skåltalernes ord om idrættens renhed er det et faktum, at sportsbegivenheder kan fremme eller knuse bestemte politiske ønsker. Hvideruslands diktator, valgsvindleren Aleksandr Lukasjenko, fik beviset for to måneder siden, da hans land fik frataget et prestigefyldt VM i ishockey efter politiske protester, herunder fra det danske ishockeyforbund.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
