Det er forår. Alt springer ud. Bøgebladene er bløde som hvalpeører. Små børn hopper over stregerne mellem fliserne, store børn står i hjørnerne og kysser, høje af den første forelskelse. Ansigter vender sig som solsikker mod solen.

I år langt gladere end normalt. Aldrig har vi trængt så meget til at komme ud af vinterhiet, til fællesskab og til at se hinanden i øjnene og sige »Hvor har jeg savnet dig«.