Så kom coronapasset tilbage. Glimrende. Det er en minimalt belastende restriktion, som forhåbentlig kan presse vaccinationsraten op i de kommende uger. Det er glædeligt, at mere end 11.000 straks bestilte tid til vaccine.
Vaccinationerne er stadig vejen ud af coronakrisen, og jo flere der bliver vaccineret, desto bedre kommer landet gennem vinteren og helt ud af krisen. At lade sig vaccinere er ikke bare et fornuftigt valg for den enkelte, men også et afgørende for samfundet som sådan.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.