Det var på Versailles, at megalomanien fik frit løb under de franske konger, og slottet blev selve symbolet på overforbrug og manglende realitetssans. Det var på Versailles, at de vestlige ledere efter Første Verdenskrig fejlede fælt og ikke fik skabt varig fred.
Men måske er tredje gang lykkens gang. På topmødet på det legendariske franske slot torsdag-fredag lykkedes det EUs stats- og regeringschefer at holde sammen mod Rusland og enstemmigt beslutte at gøre Europa helt uafhængigt af russisk energi »så hurtigt som muligt«.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
