Det er, som om militarisme og magtlogik har fortrængt humanismen i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning. Der er opstået et tarveligt ’enten-eller’ i de politiske valg: militarisme eller humanisme? Ikke begge dele.
Derfor lader Danmark nu nogle af verdens fattigste betale for vores håndtering af ukrainske flygtninge. Derfor barberer politikerne – ja, selv socialdemokratiske ministre – uden blusel to milliarder kroner af udviklingsbistanden, så det reelt er nogle af klodens fattigste, der betaler for, at Danmark løfter sit moralske ansvar i eget ’nærområde’.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.