I disse år finder der et omfattende opgør sted med kunstværker, som indeholder forældede udtryk for seksualitet, køn og race. Pippi Langstrømpes far er ikke længere ’negerkonge’, men ’sydhavskonge’, og det er ikke længere en ’negerdreng’, men en ’kokosnød’, børn kan bruge som rangle i ’Elefantens vuggevise’. Er det et tab? Nej.

Aflysningen af ’Othello’ af John Neumeier på Det Kongelige Teater skal forstås i det perspektiv. Det er nemt at forstå, hvorfor de dansere, der skulle have opført en såkaldt stammedans komplet med abelyde, har sat foden ned og nægtet at danse scenen. De skulle også have banket sig selv oven i hovedet, som aber gør det, det er en del af koreografien, og, ja, den koreografi er racistisk. .