Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Leder afifv

Forskere bør skrive flere bøger på dansk.

Flere forskere burde gøre som Svend Brinkmann

Vi er heldige, at vi har universitetsprofessorer som Anja C. Andersen, Svend Brinkmann og Marlene Wind. Forskere, der inden for henholdsvis naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab formår at formidle komplicerede indsigter for et bredt publikum. De kvalificerer den offentlige debat og den almene viden. Det kommer os alle til gode. Men vi er faktisk også uheldige. For der er for få af dem. Forskerne på de danske universiteter udgiver mindre og mindre faglitteratur på dansk.

Man kan ikke fortænke unge forskere i at forfølge den snævre sti til karrierens tinder. Den går gennem et nøje tilrettelagt pointsystem, der tildeles for artikler bedømt af fagfæller og udgivet i anerkendte internationale publikationer. Det er forskningssystemets rygrad, og dens klare incitamentsstruktur er der ikke grund til at pille ved.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her