Til alle tider er nye fristelser blevet udlagt som arsenik for ungdommen: internet, computerspil, fjernsyn, radio, selv tegneserier har været udråbt som skadelige, fordi de »skaber et usundt behov for sensation«, som en viceskoleinspektør skrev i et indlæg mod disse udgivelser i de tidlige 1950’ere.
Med skærmenes indmarch i børn og unges hverdag lader den evigt bekymrede Jeronimus til at få ret. Her er en mærkbart anderledes kraft på spil, og det er grænsende til det uansvarlige at lukke øjnene for de mange studier, der viser sammenhænge mellem skærmenes onlineforbrug og mistrivsel, depression og ensomhed blandt især unge.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
