Vi har vænnet os til at betragte Danmark som et grønt foregangsland, men da miljøminister Magnus Heunicke forleden tog til Bruxelles for at forhandle om en lov om naturgenopretning, skete det til de velfortjente kakofoniske toner af frustrerede miljøorganisationers kritik.
Loven er vigtig. Den vil sætte mål for genopretning af mindst 20 procent af den europæiske natur inden 2030, skabe grønne områder i byerne og vilde naturområder. Indsatsen for naturen er central for klimamålene og kampen mod naturkatastrofer i Europa; især for et gennempløjet landbrugsland som Danmark er det på tide at få denne basale respekt for naturen lovfæstet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

