22 års fængsel. Det var prisen, som Enrique Tarrio, den tidligere leder af den højreradikale gruppe Proud Boys, måtte betale for sit ansvar for stormløbet på Kongressen 6. januar 2021. Det endda, selv om Tarrio slet ikke var til stede ved Kongressen den dag.
Den hårde straf, som dommeren udmålte til Tarrio, må sende en kuldegysning ned ad ryggen på Donald Trump og presser hele Det Republikanske Parti. Dommen er blot den seneste i en række af hårde domme til de ansvarlige for stormløbet; andre fremtrædende Proud Boys har fået 15 og 17 års fængsel. Retsopgøret er langtfra slut, der er mere end 1.100 tiltalte, men mange af de hovedansvarlige er nu dømt og har generelt fået hårde straffe.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

