Der er kriser, som ingen har forudset. Der er kriser, som er forudset, men umulige at løse. Og så er der kriser, der er forudset, som kan løses – men som ikke bliver det. Til den sidste og moralsk værste kategori hører den humanitære katastrofe i Gaza. FN har advaret i månedsvis om, at Gaza står på randen af afgrunden, at der ikke kommer nær nok nødhjælp til at dække befolkningens behov – og alligevel gik strømmen af nødhjælp til den knuste palæstinensiske enklave stort set fuldkommen i stå i sidste uge.
Ansvaret for katastrofen ligger først og fremmest hos Israel. Det er Israel, der har sønderbombet Gaza og i månedsvis begrænset strømmen af nødhjælp til området så meget, at det balancerer på randen af hungersnød. Blokeringen af nødhjælp til Gaza er en skamplet og kan meget vel være et brud på krigens love. Og det bliver kun værre, hvis Israel som ventet nu indleder en offensiv mod Rafah i det sydlige Gaza. At Israels efterretningstjenester ifølge New York Times ikke mener, at Hamas-lederen Yahya Sinwar er i Rafah, gør kun det hele endnu mere forrykt.
