Der er et historisk vingesus over det, når Joe Biden og Donald Trump denne torsdag mødes til deres første tv-duel op til USA’s præsidentvalg i november: Det er første gang siden 1912, at valget står mellem en siddende og en tidligere amerikansk præsident.
Det giver vælgerne mulighed for ikke bare at vurdere, hvad de nu ser og hører, men også at gøre det på baggrund af faktuel viden om de to kandidaters faktiske handlinger som præsidenter.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.