Med ’Pollyanna’ udgav den amerikanske forfatter Elena H. Porter tilbage i 1913 ikke bare en børnebog om en forældreløs pige på 11 år, som insisterer på at se tingene fra den lyse side. Hun berigede også det engelske sprog og den psykologiske fagterminologi med et nyt begreb. Af sin far lærte Pollyanna som lille at lege the glad game, der handler om at få øje på det, der også i svære situationer giver håb og glæde. At være a real Pollyanna er i engelsktalende lande et menneske, der insisterer på, at glasset til enhver tid er halvt fyldt.
I vor tid er der alt for få Pollyannaer både i det politiske liv og i den offentlige debat. Hvor er de stemmer, der hæver sig op over det gængse problemkatalogs blanding af (danske) bagateller og (globalt) dommedagsindhold? Som fremhæver, at udviklingen på mange områder også går fremad? Som husker, at menneskeheden aldrig har været så oplyst som nu, og at vor tids muligheder for at distribuere viden er et kæmpe fremskridt fra dengang, folk ikke havde adgang til viden om verden, og hvordan den kunne blive et bedre sted.
