Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
ASTRID DALUM (arkiv)
Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Folkeskolereform. Inklusionen, elevernes lave timetal, problemerne omkring fagligheden osv. - folkeskolereformen klarer det!

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolereformen ender i noget værre roderi

Folkeskolereformen kommer på længere sigt til at medføre lavere faglighed, stressede lærere og flere nye reformer.

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jubeloptimismen kender ingen grænser – i disse tider - blandt de politikere og embedsmænd, der står bag folkeskolereformen.

For dem er folkeskolereformen den mirakelkur, der skal løse de mange problemer, som folkeskolen har bokset med i de seneste mange år.

Inklusionen, elevernes lave timetal, problemerne omkring fagligheden osv. osv. You name it! Folkeskolereformen klarer det!

Det er den holdning, man støder på i de indflydelsesrige kredse i uddannelsesverdenen, der befinder sig på behagelig lang afstand af hverdagen ude på skolerne.

Der er sådan set ikke noget nyt under solen. Vi har oplevet det i forbindelse med tidligere skolereformer. Forløbet er velkendt og gentager sig hver gang i følgende faser, fuldstændig som vi ser det for øjeblikket:

1. fase: Uddannelsespolitikerne forhandler en reform på plads. Indholdet kan veksle fra reform til reform.

Efter at reformen er lanceret går medier, politikere, uddannelsesforskere og embedsmænd – hele parnasset - i selvsving. Optimismen kender ingen grænser. Nu bliver alting meget bedre. Det er hvedebrødsdagene.

LÆS DEBAT

Lærerne og skolelederne er - som regel - de eneste der bevarer begge ben på jorden. Det er jo dem der i sidste ende skal bakse det hele på plads ude på skolerne. De ved hvad det drejer sig om og har prøvet det før.

2. fase: Efter at den første begejstring har lagt sig, bevæger vi os ind i forberedelsesfasen. Det er her, vi befinder vi os lige nu, hvad angår den nye folkeskolereform.

Uddannelsespolitikerne er meget utålmodige mennesker. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få lært skoleleverne at læse og regne, så derfor skal skolereformerne sættes i søen så hurtigt som muligt.

I skrivende stund, er den endelige lovgivning omkring folkeskolereformen – der jo træder i kraft efter sommerferien - ikke på plads endnu. Samtidig knokler kommunerne og skolerne på livet løs, så alting kan starte op til tiden.

Ude på skolerne ved man ved bare ikke helt, hvad det er man skal have på plads, for embedsmændene og politikerne sidder jo stadig og nusser med lovgivningen inde i ministeriet. De har tilsyneladende masser af tid, selvom de faktisk har travlt!

Medierne prøver at holde dampen oppe. Mens man rundt omkring hører kritiske og skeptiske røster fra lærere og skoleledere, som synes at det er noget rod.

3. fase: Skolereformen startes op på skolerne. Implementeringsfasen, som den så flot hedder, sættes i gang. I den første tid hører vi solstråle - og jubelhistorier fra nogle af de skoler i landet der er længst fremme i skoene. Skoler med velfungerende elever og forældre som bakker op.

Her går det godt og alle synes at det er vældig spændende. Efter et stykke tid dukker så de første historier op om skoler, der ikke har nået at få det hele på plads.

Eleverne, forældrene, lærerne og skolelederne er utilfredse og frustrerede. De klager over at man har slået et alt for stort brød op og at der ikke er fulgt ressourcer med til alle de nye tiltag.

LÆS DEBAT

Politikerne maner til besindighed. Det er bare et spørgsmål om tid, siger de, så skal det hele nok falde på plads.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Denne fase er meget langstrakt. Og der foregår en masse abe-kasten frem og tilbage. Alle giver hinanden skylden for, at det nu for alvor er noget værre roderi.

Folkeskolelærere går ned med stress og forældre flytter deres børn fra folkeskolen over i privatskolerne.

4. fase: Efter nogle år dukker resultaterne af reformen så op i forbindelse med offentliggørelsen af eksamensgennemsnittet i de respektive fag i 9. og 10. klasse og i PISA undersøgelserne. Og det ser ikke så godt ud.

Målet med reformen var jo, at fagligheden skulle forbedres, og det er altså ikke sket. Tværtimod.

De politikere, der oprindelig gennemførte reformen, er for længst over alle bjerge og beskæftiger sig nu med noget andet.

De nye skolepolitikere, der er kommet til, er alle enige om, at det er lærernes skyld, at det er gået galt.

Og så er det ellers tid til en ny reform.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden