Det, jeg absolut bryder mig mindst om ved mit arbejde som gymnasielærer, er dagene efter at eleverne i 3. g har fået karaktererne for studieretningsprojektet (SRP), så er der nemlig altid utilfredse forældre i røret. De brokker sig over for lave karakterer til deres børn. Jeg hader det.
Hvert år på denne tid i februar – og det slår aldrig fejl - hører jeg fra en god ven og kollega der underviser på et nordsjællandsk gymnasium. Han er dødtræt af klager fra akademikerforældre, der har taget fri for arbejde, for at hjælpe de unge med at skrive stor opgave. De bliver så meget sure når de kun får et 4-tal for det. Det er ikke spor sjovt. Det forstår man da godt.




























