For nationalisten er islam en trussel, og islamister er fjenden over dem alle. Islamisten hader til gengæld alt, hvad nationalisten angiveligt har kært; Danmark, Vesten og de danske værdier. Men når alt kommer til alt, er der måske mere, der samler dem end skiller dem ad. Når det kommer til deres tankegang og måde at anskue verden på har de mindst 10 ting til fælles:
1. En stærk fører
Både nationalisten og islamisten er meget autoritetstro. Uagtet om autoriteten er Allah, ordensmagten, koranen, den politiske leder eller imamen, deler islamisten og nationalisten den samme blinde tillid til autoriteter. Førerens ord er lov.




























