Politiken har de seneste dage kørt et tema om overvægt. Udgangspunktet er at 600.000 danskere er fede. Ikke overvægtige, ikke lidt for meget på sidebene, ikke frodige – men slet og ret fede. Og nu er klynkeriet gået i gang. Er det ikke synd? Skal vi ikke gøre noget ved det. Vi – ikke de. For koret er allerede begyndt at synge om, at det er samfundets skyld. Indrømmet, der er ganske givet nogle af disse mennesker, der er syge, men at mere end 10 % af den danske befolkning skulle lide af en sygdom, der gør dem overvægtige, det er løgn og latin. De fleste, der vejer for meget, er selv skyld i det. Det ved danskerne heldigvis godt. Og derfor handler det først og fremmest om tage sig sammen. Og tage ansvar for sit eget liv. Og enten acceptere lidt for høj vægt. Eller også tage fat og gå på kur. Det kan selvfølgelig tage måneder eller år. Og der kan komme tilbagefald. Og ændrer man ikke mere faste sine vaner, kommer kærligshedshåndtag og dobbelthager snigende tilbage. Men det er ikke kun det manglende individuelle ansvar, der er problemet ved den igangværende debat. De fede bliver i første omgang de nye ofre. Er det ikke synd? Men når Politikens serie er færdig, så er overvægt det nye problem, de overvægtige de nye syndere. Og så kan heksejagten gå i gang. Så kan den totalitære sundhedsdebat få endnu en tak opad og det store flertal glæde sig over deres uendelige almindelighed. I min korte tid som fodboldspiller på TV2 Zulu havde jeg en assistenttræner, der altid råbte ”Æd dig selv”, når vi skulle træne rigtigt igennem. Løbe lidt mere, tage endnu en armbøjning, holde ud til det sidste og lidt mere. Han fik ikke gjort mig til et fodboldtalent, men jeg kom i bedre form og ned i vægt. 600.000 danskere kan måske heller ikke blive supermodeller ved at træne mere og spise mindre, men de kan tage et ansvar for sig selv. Det er bare med at komme i gang. God sommer. Simon Emil Ammitzbøll