Flere steder på nettet har jeg set, at det er faldet folk for brystet, at den grusomme nedskydning af unge norske socialdemokrater og bomben imod det norske regeringskvarter bliver kaldt national eller fundamentatistisk kristen terrorisme. Men Anders Behring Breivik er jo både nationalist og kristen. Ja, han har også brugt et omskrevet citat fra den (social-)liberale filosof John Stuart Mill på sin Twitter-profil, men der er intet, heller ikke i hans 1500 siders lange manifest, der antyder, at han skulle have udført sin udåd for at indføre et mere liberalt samfund. Således har han det norske liberale parti, Venstre, på sin fjendeliste, ligesom han både har Det Radikale Venstre og Liberal Alliance med i rækken af fjender. Når Baader-Meinhof-gruppen og De Røde Brigader begik terror, medførte det jo ikke en mistænkeliggørelse af demokratiske socialister. Når 11. september, Madrid- og London-bomberne retteligt kaldes islamistisk terrorisme pålægger det jo ikke alverdens muslimer en kollektiv skyld. Når ETA sprænger bomber i den basikiske selvstændigheds navn, gør det jo ikke alle seperatister til terrorister. Det kan ikke understreges nok, at der er stor forskel på at have holdninger og begå handlinger. Enhver holdning bør være tilladt i et åbent, demokratisk samfund. Visse handlinger skal selvfølgelig være forbudt, og umenneskelige handliger , som det vi har været vidne til i Norge, afvises totalt. Ofte, når vi det seneste årti har været vidne til den islamistiske terror, har der været højlydte krav til muslimer i den vestlige verden om, at de tager afstand fra de grusomme handlinger. Det kan virke stødende på den enkelte muslim, men når ekstremister begår terror i ens navn, er det altid vigtigt at stille sig op og sige: IKKE I VORES NAVN. IKKE I MIT NAVN. Derfor bør de nationale og de fundamentalistisk kristne (hvem de så end er), da også kraftigt tage afstand fra Anders Behring Breivik. Ingen er medskyldig i hans misgerning, fordi de deler holdninger med ham i udlændingepolitik, spørgsmålet om globalisering eller synet på religion. Det står for hans egen regning. Præcis som det østtyske kommunistdiktatur ikke kunne tage sit folk til indtægt for undertrykkelse, tortur og politisk undertrykkelse og forfølgelse. Derfor demonstrede østtyskerne i 1989 imod regimet under slagordet: ”Wir sind das folk” . Vi er folket! Både Lars Hedegaard (Trykkefrihedsselskabet) og Søren Espersen (DF) har da også været ude og tage afstand og tak for det. Skulle nogen begå terror i liberalismens navn, hvor svært jeg end har ved at forestille mig det, så vil jeg være den første til at tage afstand. Både for ikke at legitimere handlingen og for ikke at medvirke til at voldsdyrkende ekstremister misbruger en masse politisk aktives og interesseredes oprigtige engagement. I disse dage må vores tanker gå til vort norske broderfolk. Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har været den faste borg, som har ledet sit land igennem katastrofen på forbilledlig vis. Solidariteten med det norske folk og det norske demokrati, kan ikke blive stærk nok. Lad os huske Stoltenbergs kloge ord om, at svaret på volden er mere demokrati og mere åbenhed. Og misbruger terroristerne vores synspunkter så lad os tilføje: Ikke i vores navn! Simon Emil Ammitzbøll