Valgræset er i gang, og økonomi har været en altoverskyggende faktor – med god grund. Det er vi stor tilhænger af i Liberal Alliance, for den lave vækst må mest af alt betegnes som Danmarks akilleshæl. I mellemtiden må vi dog ikke glemme, at der også er andre steder, hvor skoen trykker rigtig hårdt. Et af stederne er den personlige frihed, og dette område er alt for vigtigt til at blive overset. For godt og vel 150 år tilbage skrev den britiske filosof, John Stuart Mill, at »den eneste måde, hvorpå magt legitimt kan anvendes mod et individ i et samfund mod dennes vilje, er for at forhindre ham i at skade andre. Hans eget bedste - det være sig fysisk eller psykisk - er ikke nok«. Denne opfattelse finder man desværre ikke hos landets politikere, som tror, at et sæde i Folketingssalen medfører retten til at bestemme over, hvordan den enkelte skal leve sit eget liv. Konsekvensen af denne tendens er klar: Det frie individ er blevet en truet race, og beklageligvis kommer truslen direkte fra Slotsholmen. Det vil vi slet og ret ikke være med til i Liberal Alliance. Vi vil ikke reducere den enkelte til en marionetdukke, hvor landets 179 folkevalgte leger dukkeførere med henblik på at styre individet nænsomt hen ad den smalle sti imod et sundt og politisk korrekt liv. Vi ønsker at kappe snorene, så den enkelte kan gå ad vejen mod dét liv, som han eller hun selv ønsker. Så længe det ikke skader andre. 1.643 – så mange nye love og regler har regeringen indført alene i 2010. Man skulle tro det var løgn, men det er det desværre ikke. Denne ekstreme mængde regler er et klart eksempel på, at politikerne fuldstændig har mistet troen på, at den enkelte dansker er i stand til at tage vare på eget liv. Hos Liberal Alliance græmmer vi os, når vi hører dette tal, men det gør den røde lejr desværre ikke. Den absurde mængde regler lokker nemlig de røde til, som var det bloddråber i et hajfyldt farvand. For oppositionen vil ha flere regler – mange flere. Den røde bloks hunger efter forbud vil nemlig betyde, at au pair-piger, legetøj i Happy Meals og kildevand på kommunale arbejdspladser skal stoppes med lov og magt. Og festen stopper ikke her. Der skal nemlig også indføres kvindekvoter, som dikterer, at virksomheders bestyrelser skal udgøres af minimum 40 procent kvinder. Sidstnævnte forslag vil betyde, at ejerne af landets virksomheder med lov bliver frataget magten til at bestemme, hvem der skal sidde i den virksomhed, som er deres. Og den kvinde, som kommer ind i en bestyrelse, må affinde sig med tvivlen om, hvorvidt hun har fået som fortjent efter hårdt slid og slæb, eller om det blot skyldes endetallet i hendes CPR-nummer. Og den røde politikere skammer sig ikke engang over, at de vil fratage danskerne deres frihed. Den socialdemokratiske forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, lagde i en radiodebat for nylig heller ikke skjul på, hvad friheden betyder for en rød regering: »Den personlige frihed skal ikke være en hæmsko for, at vi som samfund kan træffe nogle beslutninger, som er af det gode«. Dermed står det også klart, at et regeringsskifte betyder mere magt til staten på bekostning af den enkeltes frihed, og det gør den 15. september til en vigtig dag, hvor friheden står på spil. Det er dog om muligt endnu mere skræmmende, når SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, skal redegøre for rationalet bag de planlagte frihedsberøvelser: »Jeg synes ikke, der er noget galt med forbud, hvis de bliver udstedt af fornuftige mennesker. Og vi er jo fornuftige i SF«. Ja, hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Mvh Simon Emil Ammitzbøll
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Hun bliver mødt af harsk kritik, når hun præsenterer sin lampe i udlandet: »Det er lidt vildt, at mange stejler så meget over det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























