Et respektløst indgreb

Lyt til artiklen

Alt imens de europæiske mastodonter truer med at gå hver til sit i EU-samarbejdet, og arbejdspladser fortsat fosser ud af Danmark, så er saftevand blevet sat på den politiske dagsorden. Det kan umiddelbart virke banalt, men det skyldes ene og alene, at de politiske kræfter i Københavns Kommune i ramme alvor er i gang med at regulere indtagelsen af saftevand på kommunens plejehjem Saftevandsdiskussionen er altså ikke bare helt på sin plads – den er også et uhyggeligt eksempel på et respektløst indgreb i vore ældre borgeres grundlæggende rettigheder.

Hele farcen begynder, da flere plejehjem kan offentliggøre, at man på foranledning af Københavns Kommune enten har stoppet eller i sinde at stoppe serveringen af saftevand til beboerne. I diverse medier bliver disse beretninger udlagt som om, at der er udsted et forbud, og det får Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) til ihærdigt at understrege, at der ’blot’ er tale om en faglig vejledning. Ordvalget er imidlertid sagen fuldstændig uvedkommende, for tilbage på bundlinjen står, at København Kommunes bestræbelser på at komme saftevand til livs på beklageligvis er lykkedes i flere tilfælde, med det resultat at der sidder ældre borgere på de københavnske plejehjem, som må kigge langt efter et glas saftevand. Denne kendsgerning indrammer sagen i en dyb alvor, og der findes ganske enkelt ikke nogen retorisk kattelem til retfærdighedens holdeplads.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her